Vores historie
Madsby Pige Cups historie strækker sig tilbage i 1996, hvor vi første gang afholdt Danmarks eneste fodboldstævne – kun for piger.
To aflysninger på grund af Covid19-pandamien har bevirket, at vi med forsinkelse fejrede 25 års jubilæum i 2022
I første stævne deltog otte hold.
Et klubhus, et par telte og vores fantastiske baneforhold var nok til at sikre pigerne en god oplevelse. Siden hen er der sket en meget stor udvikling af Madsby Pige Cup.
Hvert år sætter 150-160 hold fra Danmark, Tyskland og Sverige kurs mod Fredericia første weekend i juni. Banerne i Madsby lægger stadig græs til hundredvis af kampe.
Men klubhuset rækker ikke længere. Der er overnatning på syv skoler i Fredericia, shuttle-busser, stort madtelt ved banerne, stor familie camping ved banerne og med Madsby Parken, som nærmeste nabo.